valgkaffeHolder du af kage, og kan du samtidig godt lide at diskutere politik, ja så skal du reservere mandag den 15. juni kl. 20-22.

Medborgerforeningen i Sorø – www.soroe-mbf.dk – inviterer til valgkaffe med lokale folketingskandidater i salen på Sorø Kultur- & Fritidscenter (”Værkerne”), Frederiksvej 27.

Her får lokale folketingskandidater mulighed for, som arrangørerne skriver, at “udtrykke deres politik gennem kager”, og det skal nok blive sjovt, oplysende og velsmagende.

Der er fri adgang så længe der er siddepladser.
PROGRAM

1. Vi synger en sang

2. Hver politiker får 2 min til at præsentere deres valg af kage og fortælle hvorfor de valgte lige netop det bidrag og hvordan det hænger sammen med deres politik.

3. Kagespisning. Politikerne cirkulerer mellem bordene og besvarer spørgsmål ved bordene.

4. Spørgsmål og svar. Hver politiker stiller et politisk spørgsmål til den næste politiker (fra modsat blok) med udgangspunkt i dennes præsentation og får svar.

5. Kagespisning. Politikerne cirkulerer mellem bordene og besvarer spørgsmål ved bordene.

6. “Hvis jeg kommer i folketinget ….” . Hver politiker får 3 minutter til at fortælle hvad de især vil beskæftige sig med hvis de bliver valgt ind, hvad der er deres politiske kæpheste, særlige interesser og kompetencer i folketingssammenhæng.

7. En overraskelse. Hver politiker stilles overfor en “politisk udfordring”. Efter en kort pause får de lov til at besvare den.

8. Afslutning
Deltagende politikere:

A: Socialdemokraterne – Ole Hækkerup
B: Det Radikale Venstre – Jan Heidebo
C: Det Konservative Folkeparti – Brigitte Klintskov Jerkel
F: Socialistisk Folkeparti – Ronja Rose Ravnskov
I: Liberal Alliance – Rikke Jakobsen
O: Dansk Folkeparti – Per Nørhave
V: Venstre – Louise Schack Elholm
Ø: Enhedslisten – Eva Flyvholm
Å: Alternativet – Jannie Nielsen