Oplev ægte julestemning på Kongsgaarden i Vester Broby søndag 4. december kl. 11 – 16:

Vi lader Svellehuset danne ramme om de mange flotte Juleboder, hvor juleudsmykning og gaveideer blander sig med lidt godt til ganen.

Broby Spillemændene sørger for musik og julestemning, og Kongsgaardens Venner sælger varme pølser og lodder til vores julelotteri med præmier sponseret af stadeholdere og lokale handlende.

I Stuehuset er der også julestemning med juletræ og -pynt, fletning af julehjerter og stjerner, oplæsning af julehistorier og kogning af klejner i køkkenet.

I gården har ”tirsdagsklubben” spændt for hestevognen, så I kan køre en tur gennem Vester Broby for at samle rigtig lækkersult til kaffe, gløgg og æbleskiver i Cafe Loen.

Parkering er gratis og der er ingen entré, så det er muligt at finde julestemningen uden at overbelaste julebudgettet.

Vel mødt!

kongsgaarden-julestueKongsgaarden Kongsgaarden