PRESSEMEDDELELSE

Har du svært ved at få råd til julegaverne?
Så kan du måske ansøge om et legat ved Sorø Kommune.

Du kan som borger i Sorø Kommune ansøge Fælleslegatet for værdigt trængende i Sorø Kommune, som har til formål at hjælpe personer i økonomisk trang. Der uddeles i alt 5400 kr. til mellem 2 og 20 ansøgere

Hvis du bor i Fjenneslev eller Alsted sogn, så kan du søge Maskinkonstruktør Jens Peter Jacobsen og hustru Astrids legat, som også har til formål at hjælpe personer i økonomisk trang. Legatet er på ca. 500 kr. om året og er for livstid.

Hvis du er kvinde mellem 50 og 62 år og ugift, så kan du søge Frøken Ingrid Julie Hansen Mindelegat for værdigt trængende som hjælp til anskaffelser og daglige fornødenheder. Der uddeles i alt 4 legatportioner af ca. 1.200 kr.

De tre legater uddeles her ved juletid og kan være en hjælp til familier hvor pengene er små til f.eks. julemiddag og julegaver.

Der er ansøgningsfrist for de tre legater d. 15. november.

Du kan læse mere om legaterne og finde ansøgningsskemaer på Sorø Kommunes hjemmeside under www.soroe.dk/legater.