Igen i år tilbyder Røde Kors afdelingerne i Sorø Kommune en økonomisk håndsrækning til udsatte familier, så der bliver lidt ekstra at holde jul for. Håndsrækningen er et gavekort på 800 kr., der kan bruges efter behov.

I lighed med sidste år tilbyder Røde Kors desuden et gavekort på 200 kr. til Bog & Idé til hvert hjemmeboende barn under 18 år i de familier, der får hjælp.

Gavekortet til børnene var et forsøg sidste år, men det blev så stor en succes, at vi gentager tilbuddet i år. 216 børn og unge modtog sidste år et gavekort, mens 95 familier modtog gavekort på 800 kr. til juleindkøb.

Ansøgningsfristen er 2. december. Ansøgninger kan sendes til: Lambehk@stofanet.dk

Julehjælpen fra de tre Røde Kors Afdelinger i Sorø, Dianalund og Stenlille er en tradition, der gennemføres i samarbejde med bl.a. Lions, Logen Duen 79 samt private donorer som fx Pizzamanden på Frederiksberg.

Har andre lyst til at donere mindre eller større beløb til julehjælpen, der administreres af Sorø Kommune, kan de henvende sig via ovenstående mail.

Foto: ABW
Del på sociale medier