Stenmagle Bylaug arrangerer julemarked i Stenmagle Forsamlingshus søndag den 23. november kl. 10-16. Juledekorationer, papirkranse, nisser, julekort og juleøl kan købes i boderne. Der kan også købes gløgg og æbleskiver, og børn under 12 år får en gratis slikpose.

Weekenden den 22. og 23. november byder også på kræmmermarked på Holmsgård, Sorøvej 57, begge dage kl. 10-16. Flere lokale loppefolk sælger møbler, porcelæn, legetøj, byggematerialer og meget mere på 500 kvadratmeter inde og ude. Der er fri entré samt en gratis pølse og en kop kaffe.

Den 30. november er der juletræstænding i samarbejde med kirken. Man mødes kl. 15 i kirken, hvorefter juletræet tændes i præstegårdshaven og der serveres gløgg og æbleskiver i Svinestalden bag præstegården.

nisse