Efter sidste weekends flotte resultater ved Junior Regattaén i tyske Hamburg, er Jakob Lillelund og makkeren Bastian Secher (Roskilde) udtaget til Junior EM som afholdes d. 9-10 juli i Trakai, Lithauen. Det oplyser Sorø Roklub i en pressemeddelelse.

Hamburg Junior Regatta fungerer som udtagelse for det store tyske junior-landshold. Lørdag roes i 1X eller 2- og søndag kan de tyske roere så deltage i større bådtyper. Her seades holdene også så konkurrencen er størst mulig.

Lørdag blæste en svær modvind som afspejles i tiderne. Søndag blæste en lidt mildere vind, men på sidste halvdel af løbet kom vinden ind fra siden hvilket er meget teknisk krævende – båden hopper og det er vanskeligt at holde balancen i de lange smalle både. Her gælder det om at holde årebladet i vandet så stor en del af rotaget som muligt, for at styre bådens balance.

Lørdag roede Jakob Lillelund og Bastian Secher en sikker 1. plads hjem i deres heat i tiden 6.50.0 min.
Søndag fik de selskab af de bedste tyske roere og opnåede en flot 3. plads i tiden 6.42.22 min.

Resultaterne lover rigtig godt for sæsonens EM samt forhåbentlig VM deltagelse, som drengene arbejder målrettet mod.

Til daglig ror drengene i hver sin 1X. I weekender og så tit det lader sig gøre ror drengene 2X sammen. Jakobs makker Bastian går på efterskole i Holstebro, parrets træner bor i Roskilde, så det vil alt i alt sige en del rejseaktivitet for parret.

Junior EM er 100% for deltagernes egen regning og ingen tvivl om at med en presset hverdag med studier, og træning 8-10 gange om ugen, kan de godt bruge økonomisk støtte af enhver art.

Sorø Roklub ønsker drengene al mulig held og lykke!

roklub