Den Konservative Vælgerforening har taget initiativ til en Demokratidag i Sorø Kommune. Formålet er at styrke nærdemokratiets vilkår.

Målet med dagen er at få stemmeprocenten over 70 procent – med fokus på de unges og ældres manglende valgdeltagelse. Desuden ønskes en opdatering af demokratistrategien i Sorø Kommune.

Demokratidagen afholdes torsdag den 10. oktober 2013 på Sorø Akademi.

Sponsorerne er Sportsgoodsfonden, Nygaards Turist- og Minibusser, Harboes Bryggeri A/S, Sejers Konditori og  Café & Ristorante Valencia.

Repræsentanter fra alle politiske lister, der stiller op til kommunalvalget den 19. november 2013 samt lokalråd, ældrerådet og ældresagen m.fl. er inviterede.

To uger før Demokratidagen vil det være muligt at tilmelde sig som privatperson – så længe der er ledige pladser.

På Demokratidagen vil du bl.a. kunne opleve:

  • Som konferencier – Danmarks mest populære radiovært Søren Dahl fra Café Hack
  • Sognepræst i Sorø Klosterkirke Kristian Østergaard taler om Søren Kierkegaard og demokratiet
  • Antropolog Sarah Warny Berg taler om de generelle tendenser i unges opfattelser af deres politiske medansvar.
  • Repræsentanter fra de politiske partier m.fl

De Konservative serverer en sandwich, frugt og vand.

Det er gratis at deltage i demokratidagen.

Der bliver arrangeret gratis bustransport fra og til Stenlille, Dianalund og Ruds Vedby for dem, der ikke har andre transportmuligheder. 

Læs mere om Demokratidagen.

Demokratidagen finder sted på Sorø Akademi
Demokratidagen finder sted på Sorø Akademi