Peter Kromann, der er medlem af Sorø Erhvervs- og Turistråd og aktiv i Victoria Teatret, medvirker i vores interviewserie om forårstraditioner.

Gør du noget for at markere foråret i dit hjem/din have?
Vi markerer forårets komme ved at sætte en masse blomster i vores lejlighed.

Hvordan fejrer du påske?
Påsken fejrer vi med frokoster i familiens skød, hvor vi møder familiemedlemmer fra nær og fjern.

Hvilken film så du sidst i Victoria Teatret?
Torsdag den 23. februar så jeg Jernladyen til danmarkspremieren.

Tager du del i foreningslivet i Sorø?
Ja, jeg tager del i livet blandt de ældre i kommunen i Kaarsbergcentret samt i driften af Victoria Teatret. Desuden tager jeg del i flere officersforeningers drift.

Hvad synes du, der skal bygges på den gl. dyrskueplads?
Den gamle dyrskueplads burde fyldes med gode boliger til en rimelig husleje.

Hvad kan Sorø gøre (mere af) til glæde for byens børnefamilier?
Byens børnefamilier skal have rimelige boliger samt institutionspladser.

Peter Kromann (foto venligst udlånt af Peter Kromann)