Fra tirsdag den 6. oktober og til og med lørdag den 10. oktober er der mulighed for at købe fødevarer fra mange forskellige lande på Torvet i Sorø. Det er første gang, det internationale marked besøger Sorø, og i år når boderne rundt til knap 30 danske byer.
Ca. 25 boder sælger delikatesser fra bl.a. Holland, Frankrig, Tyskland, Finland, Italien, Polen og England. Du kan finde ost, kager, pølser, oliven, fudge, nødder, tørret frugt, pesto og kaffe. Der vil også være smykker, lædervarer og uldvarer.
Boderne er åbne kl. 10-18 tirsdag-fredag og kl. 10-15 lørdag.