tina elfAugust måneds udstiller på Sorø Bibliotek er den lokale kunstner Tina Elf, der udstiller udvalgte akvareller og tegninger.

Tina Elf udstiller værker fra signifikante oplevelser hun har haft fra påske til en netop afsluttet kunstrejse med flodpram i de hollandske scenerier. “Det kan vel nærmere kaldes en slags Visuel Kunstnerisk Dagbog med fokus på udvalgte erindringer”, fortæller Tina Elf.

På Sorø Bibliotek vises bl.a. akvareller med afsæt i et surreelt univers. “Der er virkelighedsskildringer fra hollandske byer samt hurtige ekspressionistiske skildringer, fra f.eks. en fabrik i Gouda. Den fabrik optog min opmærksomhed, idet den til forveksling mindede mig om en gigantisk forstørrelse af en legetøjsdampmaskine fra gamle dage”, fortæller Tina Elf.

Der er også indtryk fra ”Mauritshuis Kunstmuseum” – mest kendt for Vermeer-maleriet ”pige med perleørering”.

Udstillingen kan ses i perioden 3-31. august 2015 i Bibliotekets åbningstid i Kunstgangen 1. sal.