Bille & Bølle i Holberg Arkaden har fået en lækker nyhed til de store piger og drenge og sågar også til deres mindre søskende; nemlig tøjmærket Hummel.

Lonnie holder åbent fredag til kl. 21, hvor mørket har sænket sig over den græskarpyntede by, og hvor der også vil være andre stærke tilbud og spritnye vintervarer på hylderne i en af Sorøs bedste butikker for børn.

Fredag aften kommer vi til at se Sorø fra sin skumleste side. Butikkerne i bymidten fejrer traditionen tro halloween med kolossalt klamme konkurrencer og rimeligt rædselsvækkende rabatter.

Så find heksehatten frem og tag turen gennem Sorø…