Mellem Holbergs største bestsellere var hans Heltehistorier fra 1739. Bogen på ikke færre end 1156 sider udkom i fire oplag og blev i oversættelser solgt over det ganske Europa. Den indeholdt 24 biografier, deriblandt af Muhammed, Djengis Khan, Julius Cæsar og Peter den Store.

I 1745 fulgte Holberg succesen op med et bind Helteindehistorier, hvor bl.a. Dronning Margrethe I, Leonora Christina, Cleopatra og den engelske Dronning Elisabeth I blev portrætteret.

Sune Berthelsen

I modsætning til Holbergs komedier er disse litterære bedrifter i nogen grad blevet glemt. Det vil den fremtrædende Holbergkender Sune Berthelsen råde bod på, når han kommer til Tersløsegaard for at fortælle. Det sker på søndag den 18. juni kl. 14.00.

Sune Berthelsen, lektor i historie og dansk, er formand for det ærværdige Holberg-Samfundet, stiftet 1922 med det formål at udbrede og befæste kendskabet og kærligheden til Holbergs værker. Berthelsen har selv skrevet en række artikler i danske og udenlandske tidsskrifter og antologier om Ludvig Holberg, hvori han navnlig beskæftiger sig med litteraturen i forhold til historien og dens relevans for vor tid. I sit eget universitetsspeciale konkluderer Sune Berthelsen, at Holberg til fulde beherskede den historiske syntese i sine værker.

Entré 100 kr.

Åbent hver weekend de næste tre måneder
Holberg Museet et åbent hver lørdag og søndag kl. 12-16 til og med den 9.-10. september. I perioden er der desuden en række særlige arrangementer. Hele programmet med detaljer om de enkelte begivenheder kan findes på www.tersloesegaard.dk 

Del på sociale medier