jeppeMed store åbne øjne og begejstret opmærksomhed modtager børnene Holbergs evige ”Jeppe”, når han træder frem på Tersløsegaards scene, iført sin 1700-tals bøllehat. Vi ved det, for forestillingen ”Alle Tiders Jeppe” blev opført sidste år. Nu gentages succes’en i efterårsferien torsdag den 15. oktober kl. 11.00.

Det er skuespilleren Niels Vandrefalk, som forvandler sig til bonden Jeppe i en godt 40 minutters barnlig komedie, velegnet for aldersgruppen 4-12 år. Børnene kan undervejs få lov til at lege med i Jeppes historie og agere Nille og Jakob Skomager eller baron og ridefoged, alt imens forældre og bedsteforældre også morer sig kosteligt i selskab med Jeppe og børnene.

Inde i komediens umiddelbare og muntre handling bestræber Niels Vandrefalk sig på at formidle essensen af Holbergs evigtgyldige spørgsmål: Hvad er det egentlig med ham Jeppe? Hvorfor slår Nille ham? Hvorfor bliver han grov og magtsyg, når han vågner i baronens seng? Og hvorfor skal han livet igennem kaldes en stymper og en fattigrøv?

Scenen sættes i Tersløsegaards have, men i tilfælde af regnvejr flyttes forestillingen indenfor. Entré er 50 kr. pr. næse, store som små, og reservation kan ske hos Tersløsegaards publikumsassistent Trine Ahnstrøm på trine@tersloesegaard.dk eller telefon 2267 0827.

Børneteater tirsdag den 15. oktober kl. 11.00 – 11.45: ”Alle Tiders Jeppe”. Tersløsegaard, Holbergsvej 101, 4293 Dianalund