Stafet For Livet Sorø oplyser, at de er i fuld gang med planlægningen af det første Holdkaptajnsmøde. Hvis du vil sikre dig invitationer fra start, skal du skynde dig at registrere dit hold på hjemmesiden.
Du behøver ikke have samtlige deltagere med endnu, de kan sagtens tilmeldes efterfølgende. Man skal ikke kunne løbe for at være med. Deltagelse kræver blot viljen til at kæmpe med og for kræftpatienter i et enkelt døgn.
Stafet for Livet finder sted den fra lørdag den 3. september kl. 14 til søndag den 4. september kl. 13. Det sker på Grønningen ved Sorø Hallen.