Vil du høste æbler næste år, er det nu du skal handle

Den lokale bæredygtighedsforening ”NoViCe” igangsætter et nyt projekt denne måned. De mange nedfaldsæbler i Sorø og omegn, som ellers bare får lov til at blive liggende, kan nu dones til et nyt storstilet lokalt projekt.

Skoleeleverne fra 7. og 8. klasser på Pedersborg og Frederiksberg skoler i Sorø søger haveejere i lokalområdet, som gerne vil donere deres nedfaldsæbler til deres skoleprojekt. Eleverne kommer selv og sanker æblerne. Så det eneste du som haveejer skal gøre er, at tilmelde din have til projektet på info@novice.nu – Og vi får brug for rigtigt mange æbler.

Æblerne vil indgå i bæredygtighedsprojektet SankeÆbler hvor skolerne sammen med foreningen NoViCe, har indgået tæt samarbejde med SuperBrugsen i Frederiksberg og KysØko Mosteri i Fuglebjerg om at skabe viden i skolerne om bæredygtighed, økologi og biodiversitet. Saften fra æblerne kommer til salg i SuperBrugsen og overskuddet fra salget går til elevernes studietur i 9. klasse.

Du kan følge projektet, høre eller læse mere om projektet på www.novice.dk