gymIgen i år fyldes Søskoven ved Sorø af spændte, dygtige og glade gymnaster, der brænder for at vise, hvad de har lært igennem året. Dagen byder på gymanstik til og fra alle aldre, ligefra børnehold til store efterskolehold og voksenhold. Holdene har dog én ting til fælles: de elsker at bevæge sig og de glæder sig til at vise jer lige præcis det.

Det sker søndag den 14. juni. Dagen starter med indmarch kl. 10.00 og udmarch er planlagt til kl. 17.30.

I år har der været ekstra mange tilmeldte til lokalholdene i Sorø og omegn, hvilket viser en stor interesse for gymnastikken, selv efter sæsonen er slut. Denne sommeropvisning er nemlig et tilvalg, som de mange gymnaster har taget.

Kom derfor og mærk suset fra saltoerne eller se de dygtige rytmepiger give den gas på gulvet.

Der vil være mulighed for at købe the, kaffe, toast, hotdog og slik m.m. på pladsen.

Entré: Voksne: 50 kr. Børn (5-15 år): 30 kr.

Adresse: Søskoven, Ringstedvej 77 A, 4180 Sorø.

Hent program her.