Af Kasper Støvring
Det regner, da jeg besøger Cafe inTro på Absalonsgade 9 for at tale med daglig leder Annie Bech Poulsen. Men det er varmt indenfor, og kringlen og saften jeg får serveret af en venlig ældre herre luner. Cafe inTro har for nylig fået en af de fineste økologiske udmærkelser, man kan få – Guldmærket. Som den eneste sjællandske cafe uden for København. Det er da også en tydelig stolt leder, jeg taler med:
”Vi har i lang tid arbejdet hårdt for at få dette mærke. Og vi gik efter det fra dag ét. Alt hvad vi sælger, bager vi selv, og vi bruger udelukkende økologiske råvarer. Og man kan faktisk købe disse produkter i den lokale detailhandel. Vi handler desuden med Grøn Fokus i Slagelse og med Krogagergård, som er en 100 % økologisk gårdhandel med eget slagteri i Gyrstinge.”
Annie Poulsen er keramiker og altså leder af cafeen. Det er også hende, der står for indkøb. Kun to ting i cafeen er ikke økologiske, nemlig chokoladen og muscovodosukkeret; men det er dog fair trade, forsikrer hun mig, og af høj kvalitet.
”Den saft, vi serverer, er også speciel, ikke kun ved at være økologisk. Vi får den fra Bornholms Mosteri, hvor den produceres af mennesker, som af forskellige grunde ikke kan være på det almindelige arbejdsmarked, altså bl.a. handicappede eller udsatte. At støtte den sag, ser vi også en stor værdi i.”
Men cafeen er ikke kun profileret på de økologiske mad- og drikkevarer. Hver dag synges der morgensang efterfulgt af et ultrakort bibelcitat og Fadervor i kor, for cafeen er en del af folkekirken.
”Vi vil gerne lave folkekirkearbejde på gadeplan her i Sorø, og økologien hører med til at være ’grøn kirke’. Det hænger naturligt sammen med en kristen forståelse af skaberværket, at vi skal værne om naturen, skabe sundt miljø for mennesker og stimulere bæredygtigheden. I Pedersborg Kirke arbejdes bevidst med begrebet grøn kirke, så vi er ikke fremmede for tanken.”
Med dette ”vi” mener Annie Poulsen primært sig selv og sin mand, der er præst i Pedersborg Kirke. Sammen fik de ”visionen”, som hun kalder det, om at lave diakonalt arbejde på gaden, ikke kun i sognegården.
”Vi ønskede at forene et værested med en trendy café, hvor alle er velkomne.”
Selv om Annie Poulsen og hendes mand fik ideen og iværksatte den, afhænger cafeen af de mange frivillige kræfter.
”Vi har et imponerende højt antal frivillige tilknyttet, pt. 42 personer, inklusiv en meget engageret bestyrelse. Det var oprindeligt folk fra kirkemiljøet, men flere og flere er kommet til fra mange andre sammenhænge. De tager vagter, ordner regnskab og fejer f.eks. fortovet foran cafeen. De er fra byen, men der er også frivillige fra oplandet, hvilket også gælder gæsterne. I den forstand ligger cafeen godt placeret, helt tæt ved busstationen.”
Angående gæsterne fortæller Annie Poulsen, at der både kommer enlige pensionister og mennesker med behov for nærvær med andre. I caféen får de et netværk og lærer de frivillige at kende. Denne onsdag formiddag er cafeen da også allerede godt fyldt.
”Der er gæster, der kommer hver dag, andre har vi aldrig set. Der kommer også skole- og gymnasieelever for at hygge sig eller lave lektier, ligesom der kommer folk på arbejde, der får en kop kaffe og forbereder dagens møder. Og der kommer familier med deres børn, en gruppe kvinder der mødes hver uge og kvinder med småbørn, der mødes i deres mødregrupper.”
Hvilke aktiviteter foregår der ud over den daglige morgensang?
”Vi har strikkeundervisning og har planlagt det samme med syning. Vi har computere, som folk kan bruge, og så har vi tilknyttet en kommunal socialrådgiver, hvis nogen har behov for det. Man kan tage en uforpligtende snak med hende om tirsdagen kl. 13 – 14 i ulige uger. Hver torsdag mellem 13 og 15 har vi desuden besøg af en hjemmesygeplejerske. Det var faktisk kommunens eget forslag, for på den måde får de også nemmere kontakt med borgere, de ellers ville have svært ved at nå ud til. Er der brug for f.eks. misbrugssamtaler, kan vi også arrangere det. Og så har vi 3 pensionerede præster samt sognepræsten og ungdomspræsten fra Pedersborg kirke, som kan træffes på skift to gange om ugen.”
Hvem er de frivillige, der dagligt arbejder i cafeen?
”Det er primært pensionister og efterlønnere, men vi har også en studerende. Vores frivillige kommer fra mange forskellige faggrupper og har dermed mange forskellige kompetencer, vi kan bruge. En tidligere brugsuddeler står her i dag, men der er også flere sygeplejesker, kontorfolk, en advokatsekretær, en missionær, SOSU’er, ingeniører og tidligere præster, bare for at nævne nogle.”
Jeg sporer en stor optimisme, når jeg taler med Annie Poulsen og hører snakken blandt de frivillige i cafeen. Det er nok også nødvendigt, når man skal drive en sådan cafe. Det bekræfter Annie Poulsen:
”Ja, vi vil jo gerne selv kunne få det til at køre rundt gennem vores salg i cafeen. Vi har fået pengegaver fra lokale sponsorer og fra EU, men ellers modtager vi mange gratis ting.”
Annie Poulsen viser mig rundt i lokalerne og peger på skabe, møbler og computere, som er doneret til cafeen foruden al arbejdskraften. En fin terrasse er det også blevet til.
”Lørdag d. 1. juni holder vi loppemarked, for på den måde at samle penge ind til caféens drift. Kommunen har dog også ydet tilskud fra §18-midlerne. Huslejen skal jo betales! Men vi føler os ikke presset, selv om vi selvfølgelig hele tiden skal finde på nye aktiviteter. Alle glæder vi os over, at det går godt, og vi ser lyst på fremtiden.”
Sådan må det være, og det økologiske guldmærke kan selvfølgelig hjælpe på omtalen. Skulle man have lyst til at besøge cafeen, er den åben i hverdagene mellem 9:30 og 16:30. Den åbnede for et halvt år siden, og Annie Poulsen fortæller afslutningsvis, at folkene bag har fået rigtig mange positive tilkendegivelser for deres arbejde med værestedet, som mange savnede i Sorø. Stamgæster har der været fra starten, og nye gæster kommer hele tiden til den økologiske cafe på Absalonsgade.
