I 2014 blev der for første gang nogensinde gennemført et marathon i golfregi i Sorø. I år gentages kunststykket.

Lørdag den 28. juni kl. 04.00 stod 41 forventningsfulde golfere klar til velkomst Komplex IT Marathon i Sorø Golfklub. Turneringen blev en stor succes og alle deltagere havde kun rosende ord om arrangementet. Derfor bliver turneringen naturligvis gentaget i 2015.

Lørdag den 20. juni 2015 kl. 04.30 starter 52 (2 pladser tilbage) entusiastiske golfspillere den første af fire runder på en og samme dag. Når dagen er overstået vil deltagerne have tilbagelagt over 42 km på Sorø Golfklubs flotte anlæg og vil dermed have gennemført Danmarks anden golfmarathon.

Dagen igennem vil der blive sørget for rigeligt med forplejning, både vådt og tørt. Matchfee er 750,- som dækker fire runder golf og forplejning.

Arrangørerne satser på masser af god stemning og forhåbentlig rigtig godt vejr, nøjagtig som i 2014.

Komplex IT er hovedsponsor for turneringen.

28_06_2014_000000086 28_06_2014_000000088 IMG_0235