Der har på det seneste været et mylder af mennesker i smykkeforretningen Guldregn. Indehaver Anja Finderup har nemlig afholdt forskellige arrangementer og konkurrencer til glæde for kunderne.

12141735_870374423012505_8322427845138860033_nForleden kunne man vinde en brillantring til en værdi af næsten 6000 kr. og lige nu kører konkurrencen om drømmesmykket. Tre smykker er kommet i finalen, hvor der lige nu holdes afstemning på Guldregns Facebookside – og vinderen får lavet sit drømmesmykke.

Anja har sat mere fokus på at blive synlig – “og det har i den grad givet pote”, fortæller Anja med et stort smil. D. 8. oktober, da konkurrencen om brillantringen fandt sted, stod folk i kø ude foran Guldregn, og siden er interessen for smykkeforretningen steget meget.

Men Anja er langt fra færdig med at deltage i arrangementer og synliggøre Guldregns unikke smykker.

Fredag d. 30. holder Guldregn åbent til kl. 22.00 i anledning af Halloween. Derudover vil Absalongade være fyldt med uhygge og forskellige lege og konkurrencer. Til jul venter der også spændende begivenheder for Guldregn.

/KB