Nyd en øl i den hyggelige Chr. 4’ kro og få historier om fastelavn den 9. februar kl. 15 – 17.

Fastelavn er en nordeuropæisk skik, der knytter sig både til forårets kommen og til påsken.

I katolsk tid (Danmark var katolsk frem til år 1536) forberedte man sig åndelig og fysisk på påsken ved at faste 40 dage inden. Måltiderne i de 40 dage bestod hovedsagelig af fisk og groft brød, og derfor blev der inden fasten spist igennem af de fødevarer, som var forbudte de kommende uger.

Hør mere til fredagsbaren og få også en forklaring på, hvorfor vi især spiser hvedeboller til fastelavn, og hvorfor vi slår katten af tønden.

Fredagsbaren er et åndehul i en travl hverdag og i den kolde februar måned er der måske nok brug for at sidde inde i varmen og snakke og som bonus få historier om fastelavn.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren på dagen. Billetten inkluderer kaffe, øl og lidt snack.

Fredagsbar i Chr. 4’ kro på Sorø Museum. Foto: Museum Vestsjælland