De første to etaper af bygningsforbedringen i regi af helhedsplanen for Stenlille er nu gennemført. Kører man en tur gennem Hovedgaden, kan man se de tydelige resultater af indsatsen. Adskillige bygningsfacader er blevet sat flot i stand, og Hovedgaden som helhed har fået et synligt løft.

Nu udbredes indsatsen til at omfatte alle ejendomme fra før 1960 med mindst én bolig i. Derfor har i alt 188 boligejere nu fået brev i deres e-boks med tilbud om at være med i næste etape. Frem til 8. oktober kan bygningsejerne søge om tilskud til udvendige forbedringer, der respekterer husets oprindelige udseende. I marts 2016 vil det så blive besluttet, hvilke ejendomme der får del i puljen til bygningsforbedringer.

Jens Nygaard, udvalgsformand for Teknik og Miljøudvalget, siger:

– Stenlille har jo virkelig fået et kæmpe løft og et tiltrængt løft. Det er fantastisk dejligt at se alt det, der er sket. Hovedgaden, som er blevet rigtig pæn, og de nye fitness- og skaterbaner ved skolen. Det er hele byen, som har fået et samlet løft, og det er sket i et samarbejde mellem borgere, frivillige og kommune. Det viser, hvad man kan, når man går sammen om noget. Jeg tror også, det vil give flere lyst til at bosætte sig i Stenlille.

Der er ca. 2 mio. kroner tilbage i puljen. Til sammenligning har bygningsforbedringerne i Hovedgaden udløst et samlet tilskud på ca. 1,5 mio.

Tre bygninger på Hovedgaden i Stenlille før og efter bygningsforbedringen:

 

Hovedgaden 44A – før

 

Hovedgaden 44A - efter
Hovedgaden 44A – efter

 

Hovedgaden 61 - før
Hovedgaden 61 – før

 

Hovedgaden 61 - efter
Hovedgaden 61 – efter

 

Hovedgaden 57 - før
Hovedgaden 57 – før

 

Hovedgaden 57 - efter
Hovedgaden 57 – efter