Så er aftenerne blevet længere, og mange har lyst til motion og måske endda lyst til at starte med løbetræning. PGI –Motion og Sorø Rotaryklub tilbyder en løbetræningspakke til dig, din familie og dine kollegaer.

Løbetræningspakken koster 350 kr. og inkluderer opstartsmøde den 12. marts 2013 kl. 19.30 på Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej 5, hvor du indføres i indledende løbeteori af læge Asger Torp Jensen og fysioterapeut Susanne Knudsen.

Næste punkt i pakkens indhold er to ugentlige træningsaftener kl. 17.30, mandag og onsdag i perioden 17. marts til 1. juni.

Med i pakken er også entré til Sorø Byløb lørdag den 7. juni 2014.

Alle kan være med.

Både PGI og Rotary har gode erfaringer med løbetræning. Træningen starter simpelthen med, at du bevæger dig i alt i ca. 20 min og heraf løber du 2 gange 1 minut. Og tænk, til den 1. juni kan du løbe 5 km.

Løbetræningsprogrammet giver dig også mulighed for selv at træne en tredje dag. Enten alene eller sammen med familie, venner eller kollegaer. Her vælger du så bare det tidspunkt, der passer dig bedst.

Lotte, Majbritt og Pia fra PGI-Motion og Susanne vil være de friske og søde instruktører, som stille og roligt leder dig igennem programmet. Der startes forskellige steder, så du vil også lære Sorøs smukke omgivelser bedre at kende.

Med betalingen på 350 kr. har du også betalt for 1 års medlemskab af PGI, som starter fra mange spændende steder i Sorø og som holder gode og hyggelige arrangementer. Endvidere har du muligheden for at høre foredrag i PGI med marathonløberen Annette Fredskov til en reduceret pris.

Tilmelding og betaling: info@soro-bylob.dk samtidig med indbetaling på konto i Nordea reg.nr.2300 konto 0749-468-694. Husk at oplyse navn og adresse, telefonnr., fødselsdag og email.

løb