Sorø Underholdningskor og Hvidekoret afholder en fælleskoncert den 13. juni kl. 19 i Sorø Klosterkirke under ledelse af Jesper Fink-Jensen.

De to kor har i fællesskab indstuderet fire numre til lejligheden, fra Benjamin Brittens ”A Hymn to the Virgin”, over viserne ”Sumarnatta” og ”Morning has broken”, til jazzstandarden ”God Bless the Child”. Underholdningskoret synger desuden sange fra deres repertoire af viser, jazz og danske sange, mens Hvidekoret synger nye salmer og rytmiske sange med et kristent tema.

Kom og vær med til en forfriskende og sommerlig koroplevelse i Klosterkirkens svale kirkerum!

Der er gratis adgang og alle er meget velkomne.

Sorø Klosterkirke
Sorø Klosterkirke