Folkeuniversitetet i Sorø arrangerer tre foredrag om østtysk litteratur efter murens fald v/ ph.d. Hanne Rosswall Laursen. Omvæltningen i 1989 var selvsagt en enorm inspirationskilde for tyske forfattere, særligt dem fra det tidligere lukkede DDR.

Onsdag den 22. februar: Ingo Schulzes roman Adam og Evelyn – en litterær roadmovie om et kompliceret parforhold, der i sommeren 1989 kommer under pres, fordi der nu skal vælges mellem øst og vest.

Onsdag den 29. februar: Clemens Meyers debutroman Dengang vi drømte er historien om en drengebande fra Leipzig. Drengene oplever deres pubertet og “Die Wende” som to sammenfaldende begivenheder, der begge sætter gang i drømme om ny frihed og store muligheder, men ender i kriminalitet og elendighed.

Onsdag den 7. marts: Christa Wolf debuterede i modsætning til de to andre forfattere længe før murens fald. I de selvbiografiske optegnelser En dag i året gør hun hvert år i perioden 1960-2000 status over sit liv og reflekterer over de politiske forhold, som sætter dagordenen for det private.

Alle tre onsdage kl. 16.30-18.30. Prisen er 80 kr. for et foredrag og 220 for alle tre. Tilmelding hos Helge Torm på tlf. 29 93 18 91.

Christa Wolf