Garbi Schmidt er i dag professor ved Roskilde Universitet, men trådte sine barnesko i Dianalund og gik på Holbergskolen.

Tirsdag den 11. april kl. 19 kan du høre Garbi Schmidt i Borgerhuset i Dianalund fortælle om indvandring og islam:

Indvandring og indvandrernes religion, ikke mindst islam, er tilbagevendende emner i den offentlige debat. I dette foredrag vil Garbi Schmidt, som er professor i Kulturmødestudier på Roskilde Universitet, og blandt andet har skrevet bøgerne Den første ghetto og Nørrebros Indvandringshistorie 1885-2010 fortælle om, hvordan indvandring og islam har påvirket Danmark i et længere historisk perspektiv.

Hvem var for eksempel de muslimer, som opholdt sig i Danmark for 150 år siden? Praktiserede de deres religion? Hvordan har man tidligere talt om indvandrere, og hvilke spor har de efterladt sig? Er ghettoen og den offentlige samtale herom i forhold til indvandring en ny ting? Hvad kan vi lære af historien?

Aftenens foredrag vil prøve at give svar.

Der er gratis adgang, og der serveres kaffe og te.

Adressen er Sømosevej 44, Dianalund.

Gratis parkering.

 

Pressefoto