græsLand & Fritid i Bromme slår den 28. marts dørene op for en Forårsdag med fokus på havens omdrejningspunkt – den grønne plæne. Det er nemlig i foråret, arbejdet skal gøres, hvis man vil have en smuk plæne sommeren igennem. Og det kan være en kamp at få bugt med mos og ukrudt i plænen, men en tidlig indsats gør det hele meget nemmere.

”Græsplænen har en særlig plads i hjertet for de fleste haveejere. Og skal du forbedre græssets vækstmuligheder, er det nu, du skal i gang. Ellers vinder mos og ukrudt også i år”, siger agronom Henrik Romme fra Prodana, der leverer græsfrø til Land & Fritid i Bromme.

Afhængig af plænens alder, lys-, vand- og næringsforhold er der forskellige ting at holde øje med. Mos er et af de værste problemer for de fleste haveejere, fordi det blokerer for både lys og luft til græsrødderne i det spæde forår.

”Mosset skal væk. Det kan gøres med en kraftig rive eller endnu bedre, med en vertikalskærer. Den skal kun lige strejfe jordoverfladen og fjerne mos og vissent græs for at nye skud kan komme til”, siger Henrik Romme.

Det kan være nødvendigt at så nye græsfrø, der hvor mos og ukrudt har ødelagt plænen. Her er det vigtigt at vælge den frøtype, der passer til plænen.

På den store Forårsdag lørdag den 28. marts kl. 9-13 kan du få rådgivning om plæner, der døjer med skygge, slitage, gåsebille-larver og andre trusler mod havens pryd. Der er også mange andre gode tilbud til en forårsklar have.

Hvis du vil gøre kål på mosset nu, har Land & Fritid denne vejledning:

mos1. FJERN MOSSET
Start i det tidlige forår med jernvitriol mod mosset. Bland 1 kilo jernvitriol med 10 liter vand og lad denne blanding stå natten over. Herefter kan du enten sprøjte eller vande det ud med en vandkan¬de. Du skal bruge ca. 1 kilo jernvitriol til 100 m2.
OBS! Pas på at jernvitriol-blandingen ikke rammer havegangen, da det kan misfarve sten.
2. LUFT GRÆSPLÆNEN
Efter ca. en uge, når mosset er sort, kan det fjernes med en rive eller – endnu bedre – med en vertikalskærer, der også lufter græsplænen.
3. SÅ NYT GRÆS
Der kan nu sås nyt græs de steder, hvor mosset har ødelagt det gamle græs
4. GIV PLÆNEN GØDNING
Græsplænen gødes 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen med NPK 14-3-15 eller NPK 19-3-10.
Du skal bruge ca. ½ kilo pr. 100 m2.
OBS! Du skal bruge mere gødning, hvis græsafklip fjernes – og ca. ½ kilo mindre, hvis der anvendes NPK 19-3-10.
5. HUSK HAVEKALK!
Ligesom alle andre afgrøder har en græsplæne også behov for kalk. Man kan med fordel tildele havekalk sammen med gødningen i forholdet 1:1.
6. FJERN UKRUDTET
Ukrudt kan fjernes både mekanisk eller kemisk. Vælger du en kemisk løsning, opnås de bedste resultater med mindst muligt brug af planteværn, så tidligt på sæsonen som muligt.