Everdinck Kunstterapi 
v/Diplom Kunstterapeut Karin van Everdinck MPF
Holbergsvej 2a, 1., 4180 Sorø

Privatadresse: Næstvedvej 51, 4180 Sorø

24 48 04 47
everdinck@gmail.com

Følg Everdinck Kunstterapi på Facebook 

”Jeg arbejder med menneskers mentale sundhed og trivsel.”

Mistrives du, er du midt i en livskrise eller er du ramt af stress, angst eller depression, er det første skridt at indse, hvornår du har brug for hjælp og støtte. Det første skridt er det sværeste, men også det vigtigste til at opnå bedre trivsel.

Karin er uddannet psykoterapeut, kunstterapeut, underviser og supervisor og er Medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF. Karin har 10 års klinisk erfaring med klienter med angst, stress, depression og med klienter i livskriser, herunder også med pårørende til kritisk syge og sorgarbejde ved tab. Dernæst tilbyder Karin også supervision til andre terapeuter og har et kunstterapeutisk værksted med beboerne på et psykiatrisk bosted.

”De klienter, der kommer i min klinik, er forbavsede over, hvor hurtigt der kan skabes forandring i deres tilstand. Gennem nærvær, fokus på nervesystemet, mindfulness og skabende processer skabes der bevidsthed hos klienten om de små skridt, der hurtig kan skabe forbedring i deres tilstand.”

Dernæst har Karin personlige erfaringer at trække på, både m.h.t. stress og livskriser, herunder det at være pårørende til en kritisk uhelbredelig syg.

”Jeg er ydmyg overfor opgaven at yde hjælp, når et menneske træder ind i klinikken. Med en oprigtig nysgerrighed for at lære dig at kende, er det min opgave at skabe et trygt og tillidsfuldt rum. For før dette er skabt, sker der ingen forandring. Jeg yder mental ”første hjælp”, det vil sige, at vi sætter fokus på de symptomer, som skaber din mistrivsel og sætter ind lige der til at starte med. Så kan vi efter de første par gange gå lidt dybere og se på årsager”.

Karin har et samarbejde med Dansk Sundhedssikring/Prima Care, der via arbejdsgivere sender medarbejdere med mentale sundhedsproblemer til psykoterapeutiske samtaler. Dernæst har Karin et samarbejde med en psykoterapeutisk uddannelse, hvor hun underviser og er censor til eksamer.

Udover individuelt arbejde med klienter afholder Karin også gruppeforløb og workshops. Herunder kan nævnes udviklingsforløb, drømmegruppe og kreative workshops. Alle gruppeforløb og workshops har fokus på selvudvikling i mere eller mindre grad.

”At arbejde kunstterapeutisk skaber altid mere bevidsthed om dig selv. Den skabende, kreative proces og arbejdet med billeder har en direkte adgang til dit ubevidste, som vi går i dialog med. Enten gennem dine egne kreative processer eller gennem dine drømme”.

Afhængig af, hvilken klient Karin arbejder med, tilbyder Karin:

  • Psykoterapeutiske samtaler
  • Kunstterapi, herunder arbejdet med en billedproces eller formning (tegne, male, lerfigur eller kollage)
  • Mindfulness
  • Arbejdet med opstillinger
  • Sandplay
  • Supervision

og nogle gange en kombination. ”Jeg tilpasser terapien til det menneske, jeg sidder overfor, og alting foregår i et trygt og afbalanceret rum, hvor der er tid til fordybelse”.

Du er velkommen til at kontakte Karin pr. sms, tlf. eller e-mail:

Kontakt everdinck@gmail.com
tlf. 2448 0447
https://everdinck.dk

Sølvpartner