Torsdag d. 7. juli slår Galleri Partzerre dørene op for et års dagen for den nye Sorø-kunstmaler Jørn Borup Petersen, på værkerne kendt som JB.

Partzerre kunstmaler Jørn Borup PetersenDette nye talent er det seneste års tid blevet en stadig større del af Partzerres udtryk og væsen. I et godt medspil til smukke portrætter samt Jornske abstrakte skønheder ved indehaver Steen Marborg, står Jørns malerier som kubistiske, urbanske, ofte flippede værker og hiver smil frem hos beskueren. Motiver og stil skifter, genrer bliver udforsket og alt med en føling for beretningen, et talent for komposition, lys og farve og under kyndig vejledning af husets mester.

Jørn: “At male er en fantastisk rejse og Partzerre er et ualmindeligt godt sted at sprede sine vinger. Steen har en misundelsesværdig tålmodighed, og er du vimmer, han kan male. Det er som inspiration på flaske at træde ind ad døren og vide; her har jeg lov at være, til jeg er færdig for dagen. Tak til Steen og alle I andre der besøger Partzerre.”

Kom forbi på torsdag d. 7. juli, nyd værkerne og det gode selskab fra kl. 11 til 18. Der vil garanteret være både saltstænger og lidt til ganen.

Se smagsprøver:

 

[slideshow_deploy id=’47748′]