Kom og syng med fredag den 5. juli kl. 10.30 på Sorø Bibliotek.
Vi synger fra Højskolesangbogen. Vi synger om det ømme, det stærke, det sande… vi synger om den store KÆRLIGHED, der er årets tema for Sorø Historiske Festival.
Sangvært er biblioteksleder Randi Petersen. Ved tangenterne sidder pianist Marianne Reiche.
Fællessang er arrangeret i samarbejde med Foreningen Maratonsang i Sorø og denne dag også i samarbejde med 1684 – 1862 Sorø Historiske Festival.
Biblioteket serverer en kop kaffe eller te til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så de kan spare på engangskopperne.
Arrangementet foregår på 1. sal, hvor der er adgang via trappe og elevator.
Pris: Kr. 25,-. Billetter kan købes via vedhæftede betalingslink herunder, eller på Sorø Bibliotek og Bykontors hjemmeside.
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet.