Soranere kan komme med FOF på kulturtur den 24. februar 2012. Bussen kører fra Sorø Hallen kl. 16.15 til Operahuset, hvor Det Kgl. Teater opfører August Bournonvilles ballet “Et Folkesagn”. Den klassiske ballet er inspireret af gamle danske folkesagn fyldt med trolde, elverpiger, hekse, lygtemænd og brudepiger – balletten er især kendt for brudevalsen.

Inden forestillingen serveres en anretning med fem små retter og vin efterfulgt af kaffe og chokolade.

Forestillingen, der starter kl. 20, er iscenesat af Nikolaj Hübbe og Sorella Englund. Den Kgl. Ballet akkompagneres af Det Kgl Kapel med musik af N. W. Gade og J. P. E. Hartmann.

Man skal påregne at være tilbage i Sorø ved midnatstid – så må man håbe at den isnende uhygge fra Mia Stensgaards eventyrlige scenografi kan rystes af på hjemturen.

Tilmelding. Få billetter tilbage!

Operahuset