Sorø Byløb starter et brag af en weekend i Sorø med Eagles Cheerleaders.
“Musikskolen har i år desværre måttet melde fra. Det var derfor ekstra dejligt, at Lone Christoffersen, Eagles Cheerleaders, SORIF, straks sagde ja til at Cheer’e gennem byen og festliggøre starten af Sorø Byløb den 4. juni”, siger Margit Nielsen, Rotary.
Igen i år håber alle, ikke mindst Rotary, ABBA-folkene og folkene bag Klassisk Køredag, på godt vejr.
“I det hele taget bliver det en weekend for alle generationer. Så kære borgere i Sorø kommune. Inviter bare familien. Start med Sorø Byløb, med børneløb, Walk and Talk og voksenløb, bedsteforældrene skal måske til ABBA koncert bagefter, og om søndagen er alle muligheder igen åbne ved fantastiske biler og gode indkøbsmuligheder”, siger Margit Nielsen.
I skrivende stund er der allerede tilmeldt 86 deltagere til løbet. Se mere på www.soro-bylob.dk