Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har meddelt, at de indgår i et fælles teknisk valgforbund. Det betyder, at overskydende stemmer ved kommunalvalget går til de andre partier i valgforbundet.

Et teknisk valgforbund, som det partierne har indgået, er ikke bindende politisk. Men de fire partier melder, at de sammen vil have valgt en borgerlig borgmester i Sorø Kommune. De mener, at borgmester Ivan Hansen (S) i forbindelse med de seneste to års budgetforhandlinger har udstillet sine manglende evner til at samarbejde bredt. Lukkethed, manglende udvikling og ledelse præger borgmesteren efter 30 års byrådsarbejde, og de fire borgerlige partier ønsker ikke overraskende “fornyelse”.

De fire partier er enige om at sætte sig sammen på valgaftenen, når resultatet er kendt. Der vil de arbejde mod en konstitueringsaftale, som kan sikre et systemskifte med en borgerlig borgmester og samtidigt sikre de fire partier bedst mulige betingelser i den nye kommunalbestyrelse. Disse sonderinger vil også kunne inkludere andre partier uden for valgforbundet.

Gert Jørgensen er De Konservatives borgmesterkandidat
Gert Jørgensen er De Konservatives borgmesterkandidat