Klinik for Fodterapi er klar til at forkæle dine fødder, nu hvor vi går den kolde tid i møde. Det starter med et varmt fodbad. Tånegle klippes, hård hud og evt. ligtorne fjernes. Undervejs i behandlingen får patienterne behagelig og sundhedsfremmende zoneterapi samt en god vejledning i, hvordan man selv passer og plejer sine fødder. Mange fodproblemer opstår ved brug af forkert fodtøj, men også kost, motion og livsstil spiller ind.

”Fødderne afspejler tydeligt vores livs glæder og udfordringer,” siger indehaver Dorte Ø. Jørgensen, der har en holistisk tilgang til behandlingen, som man i dag sjældent møder i vores pressede sundhedsvæsen. Vejledningen er nøje tilpasset den enkelte patient, og en fodbehandling hos Dorte kan således blive vendepunktet mod en generelt sundere livsstil.

Dorte er uddannet fodterapeut med autorisation på lige fod med andre faggrupper såsom fysioterapeuter og praktiserende læger. En autorisation både forpligter og beskytter patienterne, idet alle fodterapeuter har den samme uddannelse og skal leve op til en række krav om blandt andet hygiejne og efteruddannelse, når de praktiserer.

Alle, der ønsker det, kan få lækkert lakerede tånegle med i prisen, og klinikken har mange farver at vælge imellem. Lakken lægges med underlak og overlak, så farven ikke smitter af på neglene og holder i mange uger.

Kig indenfor, og se hvornår hun har en tid til dig. 

Læs mere om klinikken her.

Foto: ABW
Foto: ABW