Det var en kæmpesucces, da Michala Cronberg onsdag gennemførte sin fagprøve-event hos Fred. Jensen & Søn.

Det hele startede kl. 17, og forretningen blev hurtig fyldt af de mange gæster. Selveste designeren Birdie Wendelboe, indehaveren af By Birdie, var med til aftenens event. Michala havde i anledningen af sin fagprøve, designet en lille elefant, som blev præsenteret, og som kunne købes i butikken. Der var fremstillet 11 eksemplarer, og der var kun 1 tilbage, da aftenen var slut.

Der var masser af gæster, som fik lykønsket Michala og beundret hendes flotte og søde design. De fik også stillet deres nysgerrighed med en snak med Birdie Wendelboe, set på alle de unikke smykker og smagt på lækkerierne, som blev serveret i butikken.

Michala præsenterede sit design, som Birdie har lavet i forbindelse med fagprøven som salgsassistent med speciale. Designet er døbt Hannibal, fortæller Michala: “Den er lavet af sølv, der er oxideret, og har fået små diamanter i øjnene, guld i ørerne samt en ferskvandsperle i snabelen. Elefanten kan stadig bestilles her i butikken.”

Michalas uddannelse tager to år. Hun har været på skole 4 x 2 uger på Handelsfagskolen i Skåde (Århus). Nu er hun kommet så langt i uddannelsen, at hun skal skrive det der hedder en fagprøve. Hun skulle vælge et firma/mærke, som hun vil tage udgangspunkt i, og valgte altså ‘By Birdie’.

“I opgaven skal jeg skrive om det at arrangere et event, med markedsføring, teori på mine udstillinger, annoncer osv. Jeg skal bruge alt det vi har lært om selve smykkerne, så jeg skal skrive om de sten, perler, materialer, Birdie bruger. Samtidig skal jeg have økonomi indover, så det er en meget omfattende opgave. Jeg er udlært den 31/12-16 som det der hedder salgsassistent med speciale i guld, sølv og ure. Og så var jeg bare så heldig, at Birdie ville tage den lidt længere med mig, at vi fik lavet den her elefant for at gøre noget anderledes”, fortæller Michala, der har en drøm om at blive guldsmed, så den vellykkede fagprøve er bestemt noget hun kan bruge fremover.

Se alle billederne her: