Mandag den 23/1-12 havde Eksportrådet i samarbejde med Sorø Erhverv og Væksthus Sjælland inviteret til eksportseminar på Gefion i Sorø.

Til eksportseminaret var der fra forskellige virksomheder i Region Sjælland tilmeldt i alt 42 deltagere, repræsenterende brancher lige fra personalerekruttering til tung sværindustri.

Selv om der er meget fokus på de nye markeder i BRIK-landene, så er Norden og Tyskland stadig de store eksportmarkeder for dansk industri, og selv om der tales meget om at fokusere på disse nye markeder, så bør man ikke glemme de nære. I mange tilfælde er det væksten på nærmarkederne, der er medvirkende til at der også i 2010 og 2011 har været vækst i den danske vareeksport.

Derfor blev en del af seminaret også brugt til at fortælle om de muligheder der er for at få hjælp til eksport i danske virksomheder som ikke før har arbejdet med eksport.

Nu er efterspørgslen ikke ens i de nordiske lande, hvilket også fremgik af de indlæg som henholdsvis Mette Ehlers Pedersen fra ambassaden i Stokholm og Henrik Pedersen fra ambassaden i Oslo også tydeliggjorde i deres indlæg om mulighederne for danske virksomheder på disse markeder. Men de nordiske markeder ligger lige for, og der er til forskel fra f.eks. Kina en fælles kulturel forståelse mellem Danmark og disse nærmarkeder.

Sorø Erhverv råder over en samlet oversigt over de muligheder virksomheder i kommunen kan gøre brug af i forbindelse med opstart af eksport, så vil en virksomhed i gang er det kun et spørgsmål om at kontakte erhvervskonsulent Niels-Henrik Glisbjerg for at aftale et uformelt møde. Et eksportfremmemøde vil være en god indgang til at komme i gang – for som Per Møller fra Mølbro i Sorø sluttede seminaret af med at sige, så er eksport en livsstil, og selvom det kan være forbundet med en risiko at eksportere, så er gevinsten dog stor!

Mølbro i Sorø