LOF Sorø afslører nu nogle af de spændende foredrag/kurser man kan opleve i efteråret.

Har du altid haft en indre kreativ sjæl, der gerne vil blive bedre til tuschtegning eller akvarel?
D. 19.-20. september afholder LOF Sorø et udendørs weekendkursus med tuschtegning og akvarel.

lofproxy.ashxAkvarel er en hurtig teknik til at fastholde de indtryk, man oplever på ferie eller rejser. Underviseren, Alekander Marian Krylow, vil vise, forklare og instruere i, hvordan man kommer i gang med denne
spændende kombinationsteknik. Kurset foregår på Sorø Borgerskole og starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00 lørdag. Søndag starter det kl. 10.00 og slutter 15.15.

Deltagelse i dette weekendkursus koster 600 kr. Tilmelding sker på LOF Sorøs hjemmeside: http://soroe.lof.dk

 

D. 22. november kl. 19.00-21.00 holder Lola Jensen foredrag på Sorø Borgerskole om, hvordan man får familielivet til at hænge sammen. Lola Jensen sætter Familien Danmarks hverdag på en humoristisk spids.
Spørgsmål som “Hvordan overlever man forældrerollen?”, “hvem bestemmer hjemme hos jer?” og “er forældrerollen år 2015 sikret?” er alle spørgsmål Lola Jensen vil forsøge at besvare.

Deltagelse koster 100 kr. Læs mere om foredraget her: http://soroe.lof.dk/foredrag/dofo//hold/152700

 

LOF Sorø kører en masse forskellige Yoga hold – heriblandt et, hvor alle kan være med uanset erfaring, køn eller alder. Har du ikke prøvet det før skal du derfor ikke være flov over at dukke op på dette hold, som ledes af Ljiljana Mitrovic.

Holdet starter d. 7. september kl. 17.20 og foregår i Sorø kultur- og fritidscenter.
I undervisningen arbejdes der med forskellige spændingsfrigørende øvelser for hele kroppen, og du vil arbejde med lettere udgaver af de klassiske yogastillinger.

Yoga er med til at forbedre din balance, og derudover styrkes og renses dine indre organer. Alle nerver i kroppen påvirkes, og du oplever et øget velvære.

Du skal blot medbringe et tæppe til afspænding, resten sørger, yoga- og pilatesinstruktør, Ljiljana Mitrovic for.
Læs mere om LOF Sorøs yogahold her: http://soroe.lof.dk/kurser/dofo/bevaegelsesfag/sub/yoga/hold/152162

/KB