Kulturcafé Ludvig har sprøde efterårskoncerter klar. September måned byder på Sys Bjerre og Electric Guitars.

D. 18. september 2015 kl. 20.00 huser Kulturcafé Ludvig Sys Bjerre, som er intet mindre end en triple-platinsælgende sangerinde. Lige fra starten har Sys Bjerre været meget åben og ærlig med hendes sangtekster, som lukker lytterne ind i hendes univers. Trods den store succes formår Sys Bjerre at holde begge ben godt plantet på jorden, og dette mærkes tydeligt til hendes koncerter. Ærlighed, kækhed og ironi er blevet Sys Bjerres varemærke både i sangene, men også til hendes koncerter.

I kan derfor glæde jer til en aften på Kulturcafé Ludvig med den humoristiske Sys Bjerre, der vil opføre nogle af de største hits som ”Malene”, ”Alle mine veninder” og mange flere.

Klik her for at købe billet til Sys Bjerre

3770902-sysjpg

D. 25. september 2015 kl. 20.00 vil du kunne opleve en fantastisk live koncert med Electric Guitars.
Electric Guitars er på mange måder selve essensen af Rock ’N’ Roll. De to medlemmer Mika Vandborg og Søren Andersen ligner, klæder sig, taler og spiller som var de Jimi Hendrix, Ritchie Blackmore og Jim Morrison.

Glæd dig til en aften, hvor Electric Guitars vil feje benene væk under publikum med deres energiske livekoncert.

Klik her for at købe billet til Electric Guitars 

4044

/KB