Foto: Cafe Rødhætte.

Drømmer du om at åbne din egen cafe? Cafe Rødhætte i Stenlille er netop sat til salg. 

“Efter 3 dejlige år i Café Rødhætte har jeg valgt at stoppe,” skriver Bjørn Freddie Ziegler på 4180 Sorø og fortsætter:

Sidste dag jeg har åbent bliver søndag den 4. marts 2018. Jeg har fået et godt tilbud om at blive hovmester i Skælskør Sejlklub, og denne udfordring kan jeg ikke sige nej til.”

Det fremgår af et salgsopslag på dba.dk, at caféen har 2 afdelinger. Et restaurationslokale med 30 siddepladser og en take-away-afdeling med 4 siddepladser og egen indgang. Der er også en hyggelig gårdhave.

Det vil være muligt at overtage dele af caféens inventar efter aftale.

Lyder det som noget for dig eller en du kender? Se hele salgsopslaget her.