Kommunalvalget 2013 medførte markante fornyelser i Sorø Byråd. Konservative Gert Jørgensen afløste socialdemokraten Ivan Hansen, der har været borgmester i 23 år.

Omtrent halvdelen af de gamle byrådsmedlemmer blev skiftet ud med nye kræfter. De nyvalgte er Johannes Lumholt og Bo Christensen fra De Konservative, der gik frem med et mandat til seks. Søren Gotfredsen fra Venstre, der bevarede sine fem mandater. Lars Schmidt, Michael Pihl og Henrik Kjølby Pedersen fra Dansk Folkeparti, der gik to mandater frem (Michael Pihl har været suppleant i en kort periode). Pia Hvid skaffede de Radikale en plads i byrådet, og Grethe Kistrup Møller kørte ind fra Enhedslisten. Socialdemokraterne tabte tre mandater – ny i byrådet er Rikke Bach Nielsen. Socialistisk Folkeparti fik også i Sorø et katastrofevalg – kun Linda Nielsen sidder tilbage af tre SF’ere.

Det nye byråd.

Sorø Byråd 2014
Sorø Byråd 2014
Gert Jørgensen
Borgmester Gert Jørgensen