Af Laila Christensen, Sorø

Kan nogen forklare mig, hvordan dele af Sorø er total mørklagt, mens gadebelysning andre steder lyser til efter frokost?

Rustkammervej har fine gadelamper, MEN efter mørkets frembrud er de slukkede – det giver ingen mening?

I mandags var jeg i Lynge for at handle hos Lynge Mølle og hele vejen ud langs med søen var gadelygterne tændt omkring kl. 12.00.

Jeg har en veninde, der bor på Filippavej, og når vi går en aftentur hen mod rustkammervej, er der helt og aldeles mørkt. Der er lamper, men de er ikke tændt. Det giver heller ingen mening?

Og nu vi er ved det, så kunne det være fantastisk, hvis der på de træer der er placeret ude på vejen opsættes reflekser. Der er ganske vist sat små rækværk op om træerne, MEN uden gadelygter og uden reflekser, er træerne svære at se i god tid.

Jeg glæder mig til at se “nogen gør noget”.