Den konservative Vælgerforening Sorø havde torsdag aften generalforsamling. Der var mødt 46 medlemmer op til generalforsamlingen.

Ud over det formelle ved generalforsamlinger af diverse valg var der to indlæg af henholdsvis Kommunalbestyrelsens gruppeformand Bo Christensen og Borgmester Gert Jørgensen. To oplæg der gav megen snak og debat mellem medlemmerne. Medlemmerne var meget optaget af den positive udvikling Sorø kommune er i, og som ønskes fortsat i årene frem. Fantastisk med det gode politiske engagement medlemmerne har. Det konservative Folkeparti er et levende parti, med bund i medlemmernes holdninger.

Formanden for Vælgerforeningen, Mogens Schwensen, havde en orientering om, hvor langt bestyrelsen var kommet med at finde en rigtig god kandidat til folketinget for valgkredsen Ringsted-Sorø. Der er planlagt en fælles generalforsamling for de to vælgerforeninger den 3. marts. Den fælles generalforsamling vil foregå i Sportscenteret i Ringsted. Der kom mange positive og rosende tilkendegivelser af bestyrelsens arbejde omkring arbejdet med kandidatudvælgelsen.

Valgene til de forskellige poster blev:
Formand: Mogens Schwensen
Næstformand: Johannes Pitzner
Medlemmer af bestyrelsen: Eva Sell, Marianne Vinding, Gert Kuhn Iversen, Vagner Pedersen, Martin Bengaard.
Valg af suppleanter: Sanne Lessèl Wigh og Jakob Ørvad
Valg af revisorer: Malene Topp Østermark og Søren Sørensen
Valg af revisorsuppleanter: Annette Jørgensen og Bo Christensen