bravourDen 7. marts 2015 kl. 10-16 afholder Musikteateret Bravour danseworkshop på Sorø Borgerskole. Det koster 50 kr. pr. person, som betales på dagen.

Deltagelse kræver tilmelding, som skal ske senest dagen før på tlf. 22 43 18 23 eller på mail: info@musikteateretbravour.dk

“Vi danser til de velkendte sange fra MGP og lærer koreografierne derfra af en meget erfaren danseunderviser ved navn Luna Agnete Bindner. Vi tager udgangspunkt i sangene fra MGP 2015, men der er også plads til at danse til nogle andre sange, hvis der er stemning for det. Det vigtigste er at vi får en sjov og hyggelig dag i dansens tegn”, oplyser Stine Thomsen, Musikteateret Bravour.

Kl. 15-16 er der opvisning for familie og venner, hvor alle er meget velkomne til at komme og se, hvad deltagerne har lært i løbet af dagen (det er gratis at komme og kigge).

Det er vigtigt at medbringe noget mad og drikke, samt noget godt dansetøj, som man kan bevæge sig i.

Så tag dine venner og veninder i hånden til en sjov dag sammen med Musikteatret Bravour. Du behøver slet ikke at have danset før, for at kunne være med – der er plads til alle!

(Musikteatret Bravour forbeholder sig retten til at aflyse, hvis der kommer under 10 tilmeldinger. Ved aflysning bliver de tilmeldte kontaktet direkte.)