SOR IF’s dygtige Grand Prix-afdeling, der sidste uge fik Kvartalets Idrætspris af Pressen, Nordea og Sportsrådet, kvitterede i weekenden på fornemste vis med et Danmarksmesterskab ved DM i Grand Prix oven i købet på hjemmebane. Det oplyser SOR IFs bestyrelse i en pressemeddelelse.

Guldmedaljevinderne blev Mikro Team Lysa med trænere Nadia Lindholm Makovec og Signe Svensson med næsten et points forspring til holdet på 2. pladsen.

Også SOR IF’s øvrige 1. divisionshold Mikro Team Pinna, Mini 8-10 år Team Bloom, Mini 10-12 år Team Sirius og Team Polaris og Pige 12-14 år Team Nona og Team Helios inkl. trænerne Helle Wagner, Dorthe Trærup, Ann-Sophie Stilling, Anna Olesen og Lea O’Reilly viste flot fremgang, og klarede sig godt i konkurrencen med den øvrige danske elite med placeringer rangerende fra 5. til 9. pladsen.

En super afslutning på en konkurrencesæson med alle hold i 1. division. Tillykke til dem alle.

På videoen ses mikroernes Guld-serie:

Foto: Signe Svensson, SOR IF

IMG_7748 IMG_7886 IMG_7994 IMG_8293 IMG_8316 IMG_8387