Varig Teknik og Miljø danner rammerne om Netværket Syds arrangement om kommende byggerier på Sjælland. Det sker tirsdag d. 25. august 2015 kl. 16.20-19.30.

Region Sjælland indleder arrangementet med at fortælle om nuværende og kommende opgaver på regionens sygehuse herunder særligt om planerne for genudbuddet af moderniseringen af Nykøbing Falster Akutsygehus. Herefter vil Sorø kommune – Teknik, Miljø og drift, Plan, Byg og Trafik lægge op til dialog om kommende budgetlagte opgaver på kommunens ejendomsportefølje.

De rådgivende ingeniører Dines Jørgensen og Co. vil fortælle om de nuværende og kommende opgaver, som de arbejder på i regionen.

Det kan være dyrt, når byggerier ligger stille pga. en konflikt. Partneradvokater i Ringsted giver tips og trick til, hvordan den gode aftale kan minimere, at der opstår konflikter og metoder til, hvordan konflikten bliver løst så hurtig som muligt.

Arrangementet rundes af ved arkitekterne.as, der efter en fornyelsesproces med navneforandring og ny hjemmeside arbejder med kreativ transformation i nuværende og kommende opgaver, som kan have interesse for entreprenører og nye samarbejdspartnere i området. arkitekterne.as har afdelinger i Slagelse og Holbæk.

Efter indlæggene vil der være mulighed for individuel speeddating med de enkelte gæstetalere samt networking blandt deltagerne.

Medbring visitkort og evt. flyer!

Tilmelding