Frederiksbergdagen afvikles i år den 30. august som vanligt ved SuperBrugsen på Norgesvej.

Ko-sakkerne og Ruds Vedby Garden leverer musikalsk underholdning.

Der vil være over 100 stande med ting til salg og diverse aktiviteter, og det er endnu muligt at reservere en stand. Tilmelding i kiosken i SuperBrugsen.

Lokalrådsformand Tina Hyldegaard og borgmester Gert Jørgensen åbner markedet kl. 9. SuperBrugs løbet starter lidt senere på formiddagen: Kl. 10.30 kan børn løbe på 2 km. Kl. 11 kan voksne løbe 5 eller 10 km. Ruterne ligger i Rundskoven og omkring Frederiksberg hallen og idrætsområdet. Startområdet er på Færøvej, mens målet er på Finlandsvej.

Der vil være lodtrækningspræmier og medaljer til børnene. Overskud doneres til Kræftens Bekæmpelse.

Tilmelding til løbet senest den 28. august i kiosken.

 

superbrugsen