Sy og Rens 
Absalonsgade 7
4180 Sorø
40 25 38 16
syrens@os.dk

Følg Sy og Rens på Facebook 

Modtag forretningens nyhedsbrev 

Guldgrube for kreative
Sy og Rens er en af flere hyggelige specialbutikker i Sorøs bymidte. Butikken er en guldgrube for alle der syr, strikker og hækler. Her finder du alt du skal bruge af stoffer, garn, mønstre og redskaber til dine gør det selv-projekter, og damerne arrangerer workshops, hvor du kan lære mere og dyrke din kreativitet sammen med andre. Her er altid nye trendy varer på hylderne, så kig ind og bliv fristet.

Har du brug for at få renset tøj, kan du aflevere det i butikken på Absalonsgade. Rens modtages til forarbejdning hos Clean Tex i Slagelse.

Speciale i patchwork
Sy og Rens har specialiseret sig i patchwork, og du finder her et stort udvalg af patchworkstoffer til alskens formål.

Patchwork skriver sin historie tilbage til en tid med knappe ressourcer, hvor alt derfor blev genbrugt, herunder stofrester: Små stykker af stof klippes ud i forskellige faconer og syes sammen til tæpper, puder, dækkeservietter, tehætter, grydelapper, tasker og mange andre kreationer til stuen, køkkenet, soveværelset og klædeskabet. Amish-folket i USA var blandt dem, der udviklede traditionen, som udviklede sig til en kunstart og en meget populær form for håndarbejde. I dag væves og trykkes de skønneste tekstiler målrettet til patchwork. Der er patchworkstoffer til enhver smag og sæson, ikke mindst jul og påske.

Strikke, hækle, væve
Sy og Rens har endvidere et stort udvalg af garn, til dig der strikker, hækler eller væver. Ligesom patchwork skriver denne håndarbejdstradition sig tilbage til en tid, hvor man ikke bare kunne gå ind i en butik og købe tøj og tæpper. Udvalget var der slet ikke, eller det var uforholdsmæssigt dyrt for de fleste.

Med industrialiseringen og globaliseringen har håndarbejdet udviklet sig til en hobby, hvormed man kan fremstille noget unikt af en kvalitet langt bedre end ’Made in China’-stangtøjet. Stiler du således efter luksus, er der fortsat penge at spare ved at gøre det selv – hos Sy og Rens kan du finde materiale og få hjælp til fremstilling af tæpper, huer, vanter, strømper, sofapuder og stoflegetøj og meget mere.

”Så dejlig en service”
Vores sølvpartner, Sy og Rens er på Facebook, hvor du kan se nyheder og læse hvad kunderne synes. Vi har plukket lidt i de mange positive tilkendegivelser…

”Jeg elsker den forretning og pigerne der er der” – Tove

”Det er en fantastisk forretning med mange spændende ting” – Jytte

”Så dejlig en service og altid glad personale! Det er altid rart at handle hos Jer” – Maria

Kontakt Sy og Rens