Klinik Lena Hartmann

Ahornsvej 22
4180 Sorø
Tlf.  20 29 43 23
info@lenahartmann.dk

Klinik Lena Hartmanns hjemmeside
Klinik Lena Hartmann på Facebook

Book tid online her.

Gør noget ved skavankerne
“Hvor mange skavanker har du vænnet dig til at leve med?” spørger zoneterapeut, laserterapeut og massør Lena Hartmann på sin hjemmeside.

Mange kan nok nikke genkendende til, at en ømhed i ryggen eller tilbagevendende hovedpine bliver noget, som vi langsomt vænner os til at leve med. Måske fordi vi tror, at det alligevel aldrig bliver bedre.

Lena Hartmanns erfaring er dog, at det har en forløsende effekt på hendes klienter at få lindret deres smerter. “De kan mærke, hvor de ubevidst har overbelastet for at skåne den skade eller de muskler, der har smertet. Og så ærgrer klienterne sig over, hvorfor de ikke har gjort noget ved det noget før.”

En palet af effektive behandlingsmuligheder
Hos Klinik Lena Hartmann bliver du mødt af en imødekommende og helhedsorienteret tilgang til at afhjælpe de problematikker, som du døjer med.

Her vil både zoneterapi, laserterapi og massage kunne blive sat i spil for at bringe din krop i bedre balance, udbedre skavanker og ikke mindst lindre smerter.

Under den første konsultation vil Lena Hartmann på sin rolige facon tage sig tid til at finde årsagen til dine problemer, hvad enten det drejer sig om smerter, muskelskavanker, ubalancer, fordøjelses-, luftvejs- eller fertilitetsproblemer eller andet.

Hun vil både have et blik for din nuværende og tidligere helbredstilstand og derefter vurdere hvilken behandlingsform – eller måske hvilken kombination af behandlingsformer – der vil give dig den mest effektive hjælp. Hun har naturligvis tavshedspligt.

Bedre balance i kroppen
Har du blot brug for at få et pusterum i hverdagen med en dejligt afslappende massage eller en forebyggende behandling med zoneterapi kan Klinik Lena Hartmann også anbefales.

Zoneterapi styrker kroppens egne helbredende kræfter, så kroppen kan fungere bedst muligt. Kombinationen af zoneterapi og massage vil have en forløsende effekt og er derved med til at få din krop i bedre balance. Du kan dermed undgå, at den begynder at kompensere og give ømheder i kroppen.

Generelt ser Lena Hartmann kroppen som systemer, der arbejder sammen, for at vores krop kan fungere bedst muligt. Arbejder en del i kroppen ikke optimalt, vil det påvirke hele kroppen. Ignorer derfor ikke begyndende smerter eller ubalancer, men få hurtigt taget hånd om dem.

På Lena Hartmanns hjemmeside vil du kunne læse meget mere om den positive effekt zoneterapi, laserterapi og massage har på din krop – og hvilke problemer behandlingsformerne typisk bruges til at afhjælpe.

“Min varmeste anbefaling”
At Lena Hartmanns behandlinger virker, fornemmer man tydeligt på klienterne:

“Lena får mine varmeste anbefalinger. Hun har nærmest magiske hænder, der både kan arbejde blidt og hårdt/dybt alt efter behov. Man behøver i princippet ikke at sige, hvor i kroppen, man har problemer, for hun mærker det tydeligt selv. Hos Lena er der en dejlig atmosfære og lyse og rare omgivelser. Hun er meget kyndig og har desuden en super behagelig personlighed.” – Rikke

“Super service – har hjulpet efter første behandling. Vil klart anbefale Lena.” – Peer Henrik 

“Kom i gode hænder og positiv udfald af laserbehandling – min skepsis er bragt til skamme! Efter to grundige behandlinger er jeg næsten mig selv igen. 1000 tak for hjælpen.” – Michael

 

sølvpartner

GemGem

GemGemGemGemGemGemGemGem

GemGem

GemGem