Brugtbar er flyttet ind i Ønskefrøens gamle lokaler og har fået ny samarbejdspartner: “Naturbar”. Det er nu ikke længere kun Signe Kamilla Pedersen, der står i butikken, men også Helle Larsen og Pernille Pedersen. De tre kvinder er i familie og har nu slået sig sammen i den flotte butik, der oser af hygge.

Kalenderlysene og de første tegn på julepynt er fremme i butikken. Var man ikke i hyggehumør, før man trådte ind i Brugtbar og Naturbar, ja, så bliver man det i hvert fald bagefter. De mange lys, gamle antikviteter, velduftende sæber og kaffebønnerne bidrager til stemningen.

Helle Larsen står bag den nye afdeling repræsenteret af Naturbar. Helle har tidligere haft forretning i Skælskør, men har nu valgt at flytte til Sorø. Naturbar består hovedsageligt af natursæber, olier, badesalt og andre skånsomme produkter for kroppen og miljøet. I den nye butik finder du et stort udvalg af de lækre produkter fra Sæbeværkstedet, heriblandt sæber i løs vægt.

Pernille Pedersen har åbnet en lille kaffebar inde i butikken, hvor man kan sidde i fred og ro og nyde en café latte og andre lækkerier. Med jævne mellemrum vil man kunne opleve foredrag i kaffebaren.

En del nyt er kommet til, men Signes unikke loppefund er stadig at finde i Brugtbar og Naturbar.

 

12077383_664203193681775_397078083_n 12077098_664203210348440_1943523525_n  12077395_664203190348442_1164552969_n  12080774_664203173681777_1356635357_n 12084150_664203170348444_882836591_n  12077245_664203150348446_1976434824_n 12077124_664203137015114_622781019_n 12087376_664203103681784_1073145691_n 12087392_664203107015117_961112770_n12079720_1148071971874468_7421861587088245615_n

/KB