Astrid vandt bronze ved JNM på Årungen i Norge
Danmarks Emma Kien (Odense) vandt mesterskabet foran Norge og med Astrid Thougaard Steensberg på en flot 3. plads.  Astrid, jun. B-roer, vandt suverænt søndagens revancheløb på 2000 meter distancen.

Sorø Roklub deltog med klubbens talentfulde junior C-roere (12 – 14 år), junior B (14 – 16 år) og en enkelt junior A-roer. (16 – 18 år). Resultatet af en flot holdindsats hen over weekenden gjorde at alle medaljer i Scan-dinavian Open. Alle roede op til deres allerbedste i den til tider meget kraftige medsø med kaste-vinde – afbrudt af voldsomme regnskyl.

Jakob Lillelund og Peter Sloth lagde for i sculler, jun C, hvor de vandt henholdsvis guld og bronze. Jakob roede i mål i hurtigste tid af 18 deltagere – 9 sek. foran næstbedste roer. I db. sculler roede Jakob og Peter sig i mål på 1. pladsen med bedste tid af 13 deltagende hold.

Jun. B-roerne Jens Albert Graudal og Anders Lindblom roede sig i mål på en 5. plads i et skrapt felt. I revancheløbet søndag var jens og Anders 2/100 sek fra 3. pladsen – men måtte tåle 4. pladsen. Senere satte de sig sammen i db.firer med Jakob Lillelund og Peter Sloth, hvor de roede i mål på 2. pladsen efter Os/Ormsund og med Moss på 3. pladsen.

Jun. A roeren Andreas Sloth roede op til sit allerbedste i indledende – men det rakte ikke til en finaleplads.

Molly Kaagaard (jun.B) er en slider. Molly roede sig i mål på en flot 3. plads i single sculler. I revancheløbet søndag vandt Moly sølv. Senere satte hun sig sammen med Line Schandorff, Ida Balslev og Ida Langkjær i db.firer. Kvartetten roede et fantastisk flot løb og vandt guldet i 3.33.2 foran Moss/Bærum, 3.59.5 og med Tønsberg på 3. pladsen i 4.18.8. Kvartetten vandt også søn-dagens revancheløb. Ida Brehmer og Ida Langkjær roede db.sculler til den store guldmedalje. De kom i mål før Tønsberg

Kvartetten Ida Brehmer, Astrid Thougaard Steensberg, Ida Balslev og Ida Langkjær var med i kampen om Nordisk Mesterskab i db.firer hvor der var 6 deltagende hold. Danmark vandt – Sorø kom i mål uden for medaljerækken.

Sorø-roerne var med i kampen om JNM i otter, hvor de mødte 5 stærke jun. A mandskaber efter først at have været igennem indledende løb, idet der var 8 ottermandskaber tilmeldt. De roede op til deres allerbedste på 2000 meter distancen og sluttede uden for medaljerækken. Jun. B roernes distance er 1500 meter.

Mastersroeren Thomas Thougaard tog chanchen og stillede op i single sculler mod nogle garvede nordmænd og kom i mål på 6. pladsen.