Sorø Børnebibliotek blænder lørdag den 29. juni op for en række sommerferieaktiviteter, der varer til den 31. juli/10. august.

Tegnekonkurrence – vær med til at bestemme hvordan bibliotekets program skal se ud i 2013/2014. Tegningen skal være på et A4-ark. Farver, papirsretning og motiv bestemmer man selv. Aflever din tegning på biblioteket i Sorø eller Dianalund. Vinderen ringes op 10. august.

Bogstavjagt – gå på jagt efter bogstaver, som er gemt rundt omkring på børnebiblioteket. Alle bogstaverne skrives på et særligt ark, så de til sidst danner en sætning fra bogen Gummi-Tarzan. Efter sommerferien trækkes lod blandt deltagerne om en præmiekurv.

Sommerlæsning – børn i alderen 6-14 år kan læse 5 bøger i sommerferien og bagefter fortælle om dem til en bibliotekar på Dianalund eller Sorø Børnebibliotek. Man får en bog til sidst. Hent en sommerlæsningsfolder på dit lokale bibliotek.

Læs en rigtig bog
Læs en rigtig bog